Misha Sakharoff
Spread the Word!

Medicinfri behandling og medicinalindustrien – en umulig kærlighed?

 

Har du nogensinde overvejet at spørge din læge om der findes en medicinfri behandling for dig?

Jeg kunne også spørge på en anden måde. Har du nogensinde oplevet det, vi kalder en umulig kærlighed? Jeg tænker ikke på et forhold, som gik skævt, en skilsmisse, eller en forelskelse, som blev ignoreret. Jeg tænker på kærlighed, som aldrig havde den mindste udsigt til at blive til noget.

Sådan ser jeg forholdet mellem medicinfri behandling og medicinalindustrien. Bortset fra, at der i den historie ikke engang var kærlighed til at begynde med.

Jeg skriver dette, fordi jeg er træt af at høre de sædvanlige indvendinger imod systemiske medicinfrie behandlingsformer:

  • Der er ikke tilstrækkelig evidens for en gavnlig effekt for mennesker …
  • Vi må først se nogle randomiserede, placebo-kontrollerede kliniske forsøg …

 

De fleste studier bekræfter behovet for medicin. Hvorfor?

Randomiserede, placebo-kontrollerede kliniske forsøg? Er du parat til at vente på at de reelt bliver udført – inklusive et fair set-up? Så er jeg alvorligt bange for at du kommer til at vente meget længe …

Jeg tror ikke, at vi kommer til at se disse kliniske forsøg, simpelt hen fordi den etablerede medicinalindustri, som det er nu, ikke er interesseret i at teste styrken af den systemiske teori om livsstilssygdomme.

Hvis industrien endelig ville gøre det, ville det formentlig ende med et fejlbehæftet studie-set-up. Vi har set det før. For eksempel omkring kliniske forsøg med Buteyko-vejrtrækning og ketogenisk diæt. Mange af disse forsøg har vist sig at være tilrettelagt med et bestemt mål, nemlig at give negative resultater og bevise, at systemiske terapier er ineffektive. Hvorefter alle kan gå videre med at søge og få bevilling til at udvikle nye farmaceutiske midler.

Der er ingen penge i at støtte udbredelsen af systemiske terapier som f. eks. LCHF diæt, ketogenisk diæt eller optimering af iltningen på celle-niveau via Buteyko-teknikker. Hvorfor ikke? Fordi disse terapier virker uden behov for piller, stråling eller kirurgi. Og industrien ved det kun alt for godt.

 

Fra leukæmi til normalt helbred på to år

Jeg havde for få dage siden en session med en af mine 1:1 klienter med diagnosen CLL leukæmi. Denne klient har været på ketogenisk diæt og har trænet vejrtrækning og andre medicinfrie teknikker i to år nu. Vi er gået frem efter min integrative sundhedsprotokol.

Klientens niveauer for kronisk inflammation er faldet til CR-P < 1 mg/L – hvilket vil sige ingen kronisk inflammation.

Klientens glukoseniveau på faste er det lavest mulige 4-4.5 mmol/L. Det indikerer klart, at klienten har en fremragende fedtforbrænding. Det betyder ydermere, at klienten har et stabilt højt energiniveau i løbet af dagen.

Klientens døgnrytme er optimeret med en ernæringsvindue på 6 timer (hvor der indtages føde) og 18 timer hvor kroppen restituerer. Klienten oplever god søvn og normal restitution.

Klientens vejrtrækning er normaliseret de seneste 16 måneder med CP og MCP  på 60/90 sekunder. Denne maksimumpause på 90 sekunder er nem for klienten. Han kan klare en absolut maksimumpause på 2,5 minutter, hvis han vil.

Klienten vejede oprindelig 90 kg. Vægten faldt i første omgang til 70 kg og har derefter stabiliseret sig på 75 kg. Dette stemmer et hundrede procent overens med et normalt stofskifte.

 

Medicinfri behandling kurerer livsstilssygdomme

Low Carb 2017 konferencen i Denver, USA, mødte jeg rundt regnet 80 læger og medicinske forskere fra hele verden. De var samlet for at fremlægge deres kliniske resultater. Alle disse resultater peger på, at stabilt lavt blodsukker stemmer 100% procent overens med fravær af kroniske livsstilssygdomme. Helt konkret taler vi om de samme niveauer, som min klient reelt måler hver morgen  – 4-4.5 mmol/L.

Disse læger behøver blot omkring 3-4 måneder til at stoppe Diabetes 2, alene via kostomlægning.

Når vi så tilføjer optimeret vejrtrækning og andre områder af betydning for vores helbred, så oplever vi meget stærke helbredende effekter uden brug af medicin.

 

Hvem styrer verden?

Giv det lige en tanke: Hvorfor bliver der hele tiden publiceret studier til at bevise det modsatte? Hvem betaler for disse studier? Hvordan er studierne sat op? Og hvorfor leder de til resultater, som går på tværs af, hvad praktisk erfaring viser?

Screenshot 2017-04-12 00.42.55Medicinalindustrien er den mest magtfulde industri i verden. De ti største medicinalvirksomheder i Fortune-500 omsætter for større beløb end de 490 øvrige virksomheder tilsammen. Fortune-500-virksomhederne inkluderer også virksomheder fra bilindustrien, byggeindustrien og våbenindustrien … Lad det lige synke ind.

Ved du hvad? Jeg har medlidenhed med denne verden.

Som det er nu, accepterer medicinalindustrien ikke vores ret til at tage ansvar for vores eget helbred. Som det er nu, anskuer industrien medicin, stråling og kirurgi som de eneste pålidelige metoder.

 

Behov for et paradigmeskifte

Jeg håber på et paradigmeskifte, hvor industrien gradvist vil skifte fokus: Education instead of Medication – Oplysning frem for medicinering. Ikke-invasive terapier frem for jagten på de nye genetiske genveje til at opfinde ekstremt invasive kemiske midler, som generer milliarder i indtjening.

En dag vil industrien blive stillet overfor et paradigmeskifte, hvor flere og flere vælger at tage ansvaret for helbredet i egne hænder. Gennem uddannelse og oplysning. Med en parallel til den traditionelle kinesiske medicin, hvor læger blev belønnet  i forhold til, hvor mange patienter de formåede at holde sygdomsfri – og ikke i forhold til, hvordan de behandlede patienter efter at de var blevet syge.

Vi kan faktisk selv gøre noget, mens vi venter på at industrien skifter fokus fra behandling og profit til forebyggelse og læring. Det er hårdt arbejde, but somebody has to do it …

 

Lad os skabe forandringen sammen

Jeg skriver denne blog for at inspirere dig til at tage ansvar og forbedre dit liv og dit helbred. Min opgave er at inspirere dig til forandring. Med små og lette skridt.

Al den erfaring jeg har fra mit arbejde med 1:1 klienter integrerer jeg i vores online 50-ugers kursus. Sammen med mine partnere Carsten og Steve har jeg arbejdet på dette kursus dagligt i de seneste to år. Nu kan du prøve kurset gratis i 30 dage – og du kan begynde forandringen i dag.

Jeg ser frem til at møde dig online i vores Live Q&A sessioner, som er en del af online kurset.

Lad os skabe forandringen sammen.

Med respekt,
Misha Sakharoff

P.S. Hvis du har venner eller familie, som kunne have gavn af denne viden, må du meget gerne dele denne artikel og dette link.

Print Friendly, PDF & Email

About the Author Misha Sakharoff

Min brændende interesse for menneskelig fysiologi er forankret i vidt forskellige områder af ekspertise som kampsport, musik og lang professionel karriere. Min kernekompetence ligger i kombinationen af fysiologisk viden om stressmekanismer og deres tætte forhold til åndedræt, muskelspænding og kropsbalance.

Leave a Comment:

2 comments
Add Your Reply