Misha Sakharoff
Spread the Word!

Testimonial: Maraton uden kulhydrater

Maraton uden kulhydrater. Jeg er 35 år gammel, har astma og PCOS (polycystic ovary syndrome). Desuden er jeg glad for at løbe og har løbet fem maratonløb indtil videre.

Jeg lærte de vejrtrækningsteknikker, som Misha underviser i, for otte år siden. Jeg har praktiseret dem lige siden, også under sport. Det har gjort, at jeg lever uden astmaanfald. Jeg kan presse mig selv til det maksimale uden at have behov for medicin.

Op til mit seneste løb skiftede jeg over til ketogen ernæring. Jeg var således tre uger inde i ketosen, da jeg stillede til start ved Copenhagen Marathon 2017. Jeg havde ikke proppet mig med kulhydrater i dagene op til løbet, havde ingen sukkergeler med i tasken og følte mig ærligt talt en anelse alene og nøgen i startområdet. Det var kun mig og distancen; for første gang skulle jeg løbe uden støttehjul.

Starten gik, og jeg løb uden at tænke på tiden. Jeg brugte Mishas afspændingsteknikker og 1-pointed attention, hvilket gav mig tilstedeværelse i løbet, frem for at fokusere på målet. Det var en varm dag med høj sol, så jeg oplevede allerede efter 10 km at have brug for salt. Det havde jeg ikke taget med, og jeg mærkede, hvordan jeg ikke kunne holde på væsken. Så efter 20 km tog jeg et lille stykke banan ved et væskedepot, og det hjalp. Ude ved 32 km, hvor folk normalt rammer ’muren’, og mine medløbere begyndte at komme i store problemer, sænkede jeg tempoet en anelse, men efter 35 km løsnede det op igen, og jeg kunne færdiggøre ruten og løb i mål uden problemer og med masser af overskud. 

Jeg kom i mål cirka 20 minutter langsommere end jeg havde kunnet, hvis jeg ikke havde valgt at løbe et maraton uden kulhydrater. Men den helt store fordel af kombinationen af nedsat vejrtrækning og ketogen kost viste sig i restitutionen. Jeg var forbløffet, for næste dag kunne jeg stort set ikke mærke det i benene! Jeg cyklede på arbejde, og rendte op og ned fra 4. sal uden problemer. Her plejer jeg normalt at skulle kæmpe, bare for at rejse mig fra en stol. Inflammationen var denne gang meget lav, og helingen gik stærkt.

Mit maraton uden kulhydrater var mit mest autentiske løb, og det løb, jeg er mest stolt af. Og jeg ser frem mod mit næste løb om et halvt år, hvor jeg vil være længere inde i ketosen.

Nana Sefeld Dalby, MSc i Food Innovation and Health

OBS:
Billede øverst: TV ved 41 km og TH lige før målstregen
Billede nederst: ved 41 km

Nana Sefeld Dalby, MSc i Food Innovation and Health

Print Friendly, PDF & Email

About the Author Misha Sakharoff

Min brændende interesse for menneskelig fysiologi er forankret i vidt forskellige områder af ekspertise som kampsport, musik og lang professionel karriere. Min kernekompetence ligger i kombinationen af fysiologisk viden om stressmekanismer og deres tætte forhold til åndedræt, muskelspænding og kropsbalance.

Leave a Comment: