Misha Sakharoff
Spread the Word!

Lær at forebygge livsstilssygdomme

lær at styre udenom livstilssygdomme

Livsstilssygdomme er ikke en nitte i et lotteri

Hvornår trækker jeg mon et uheldigt lod i sygdomslotteriet? Dette spørgsmål er stillet forkert. Det rigtige spørgsmål må være: Hvad kan jeg selv gøre for at holde mig rask?

Vi kan ikke skrive vores DNA om, men vi kan indrette vores liv og vores hverdagsmønstre på en måde, så de ikke trigger de livsstilssygdomme, som vi hver især kan have en arvelig tendens til at udvikle. Det vi kan gøre er at lære at forebygge livsstilssygdomme.

Moderne forskning viser, at systemisk inflammation er kilden til masser af livsstilssygdomme. De værste dræbere lige nu er astma, cancer, diabetes 1 og 2, autoimmune sygdomme, neurodegenerative demenssygdomme som Alzheimer’s og Parkinson’s, overvægt, osteoporose og mange andre. Vi tror umiddelbart, at det er meget forskellige sygdomme, men alle disse livsstilssygdomme har en fælles udløser, og det er: Stress over lang tid.

Stress som trigger for livsstilssygdom

Her tænker jeg ikke bare på den form for stress, som vi almindeligvis taler om, nemlig psykisk stress. Vi er også udsatte for andre former for stress. Stress fra forkert ernæring. Stress i form af toksiner i maden og via forkert vejrtrækning. Stress fra forurenet luft eller forurenede fødevarer. Stress fra opskruet tempo og højt forventningspres.

Når denne stress bliver kronisk, kommer vort immunforsvar på overarbejde – i konstant alarmberedskab. Inflammation, som er immunforsvarets første reaktion, bliver dermed også en kronisk tilstand. I denne tilstand kan kroppen ikke afgifte sig selv, kroppen kan ikke skabe det gode blodflow, lymfe-flowet bliver tilstoppet, der opstår mange samtidige systemiske fejlfunktioner i kroppen.

Vi overhører faresignaler

Hvis vi skal prøve at arbejde med at forebygge livsstilssygdomme, skal vi først forstå, hvordan fysiologien fungerer, og så skal vi skabe en sensitivitet overfor de ting, der truer vores sundhed. Hvordan kan vi beskytte os imod psykologisk stress? Hvordan kan vi beskytte os imod at få for dårlige næringsstoffer? Hvordan kan vi lære at lytte til de signaler, som kroppen sender os og ikke konstant overhøre dem? For det er alt det, vi ofte gør.

Hvis vi var bedre til at lytte, ville vores genetiske kode ikke reagere med at fremkalde de symptomer, som vi hver især er disponerede for.

Det kan godt være at vi har anlæg for forskellige sygdomme, men det, der trigger vores gener, er altid det samme. Det er stress fremkaldt af en uhensigtsmæssig livsstil eller en hel kæde af uhensigtsmæssige og langvarige belastninger.

I hele viften af kurser, som vi har udviklet efter Sakharoff Protokollen, arbejder vi meget konkret med at forstå fysiologien og hvordan vi omsætter denne forståelse til praktiske daglige øvelser.
I forhold til livsstilssygdomme har vi en konkret og veldokumenteret viden om hvilke belastninger, der er på spil. To af de vigtigste er, hvad vi spiser og hvordan vi trækker vejret. Begge dele har ændret sig betydeligt over de sidste par hundrede år.

Vi trækker vejret forkert

85 procent af indbyggerne i den vestlige verden lider af CHVS, Chronic Hyperventilation Syndrome. Det handler om, at vi reagerer med at forøge vores vejrtræknings volumen som respons på kronisk stress. Så ændres gasbalancen i lungerne og i blodet, ph-værdien falder i vævene, blandt andet på grund af for meget mælkesyreproduktion i vævene.
Det sker ikke, fordi vi spiser syreholdige madvarer; men netop fordi vi trækker vejret forkert som følge af stressrespons.

Dette er en meget overset mekanisme, som fremkalder systemisk inflammation og dermed sygdom. Vi kan faktisk ændre det med daglig modereret træning og opmærksomhed, der er en integreret del af samtlige Sakharoff Liversaver kurser.

Vi spiser for meget og for dårligt

Et andet meget vigtigt aspekt er, hvad vi putter i munden. Her har vi brug for et forøget sensitivitet for at mærke efter: Er jeg mæt, er jeg ikke mæt? Oftest spiser vi os over-mætte, fordi vi ikke er sensitive nok til at lytte til kroppens signaler.

Et andet aspekt, vi overser, er, at vi faktisk vænner kroppen til at spise forkert.
Vores moderne kost er for langt den overvejende del sammensat af inflammationsfremkaldende og inflammationsforstærkende fødemidler:

  • Raffinerede kulhydrater – brød, mel, melprodukter, småkager, ingrediens i næsten alle forarbejdede fødevarer.
  • Sukker og glykose og HFCS/ High Fructose Corn Syrup – indgår i rigtig mange fødevarer og alt slik.
  • Transfedtsyrer, flerumættede fedtsyrer og hydrogeniserede olier, de fleste virker både inflammationsfremkaldende og direkte kræftfremkaldende for alle og virker forværrende på blandt andet astma-symptomer.

Vi bevæger os forkert

Andre ting i vores livsstil, der forøger vores udsættelse for systemisk inflammation:
Vi sidder for meget i løbet af dagen og bevæger os for lidt. I kurserne arbejder vi meget med at integrere træning og motion i hverdagen fra morgen til aften, så det ikke kun bliver til en enkelt time i træningscentret efter timers stillesiddende arbejde.
Nogle af os bevæger sig rigtig meget, de løber hver dag, de passer deres fitness, men ender alligevel med at blive syge. Måske har de overtrænet. Måske har de hyperventileret. Under alle omstændigheder har de overhørt kroppens signaler og overskredet kroppens grænser. I kurserne arbejder vi målrettet på at gøre motion og træning individuelt tilpasset og sund.
Vi sover forkert. Blandt andet fordi vores spisetider ikke er indrettet, så de passer med vores søvnmønster. I kurserne arbejder vi også med at ændre disse mønstre, så vi får en bedre søvn og en bedre restitution.

Vi kan gøre det bedre

Når du tilmelder dig en af de gratis prøveperioder på fire uger, så vil du netop i uge 4 få et dybere indblik i, hvordan du helt praktisk lærer at forebygge livsstilssygdomme ved at justere lidt på dine hverdagsmønstre, din måde at træne på, dine spisevaner, dine søvnvaner og dine arbejdsvaner.

Vaner er noget af det sværeste i livet at lægge om. Derfor varer alle Sakharoff-kurserne 50 uger. Hverken mere eller mindre. At ændre livsstil tager tid, og det kræver mange små skridt, temmelig meget fokus og en hel del støtte. Alt det giver vi os selv og hinanden på kurserne og på vores ugentlige online sessions (Questions & Answers).

Print Friendly, PDF & Email

About the Author admin

Min brændende interesse for menneskelig fysiologi er forankret i vidt forskellige områder af ekspertise som kampsport, musik og lang professionel karriere. Min kernekompetence ligger i kombinationen af fysiologisk viden om stressmekanismer og deres tætte forhold til åndedræt, muskelspænding og kropsbalance.

Leave a Comment: