Misha Sakharoff
Spread the Word!

Atrieflimmer-patient efter 19 ugers træning: En væsentlig forskel

Per Larsen er begyndt sætte forhenværende foran sin diagnose som atrieflimmer-patient. Per Larsen kommer fra Århus og har arbejdet som pædagog hele sit liv, de sidste 25 år som leder i en skolefritidsordning med 300 børn. Han gik på pension i 2015. Per fortæller:

“Igennem hele min opvækst og min voksentilværelse har jeg altid været overvægtig. Jeg har prøvet mange gange at få min vægt ned. Men mange gode undskyldninger, blandt andet arbejdspres, gjorde at jeg simpelthen levede forkert.

I 2011 begyndte jeg at få hjerterytmeforstyrrelser, atrieflimmer, og min overvægt førte også til at jeg fik søvnapnø.

I efteråret 2016 støder jeg på Mishas navn i forbindelse med en Facebook-gruppe for folk med hjerterytmeforstyrrelser. Jeg undersøger sagen og beslutter at gå i gang med den livsstilsforandring som Misha tilbyder kursus i.”

 

Minus 8 kilo på fem måneder

“Det har betydet for mig, at jeg har omlagt min livsstil. Jeg er begyndt at spise anderledes, hvorfor jeg på fem måneder har tabt 8 kilo.

Det er faktisk rigtig let at spise på keto-kuren, hvor man gerne må spise alt det fedt, som man altid har fået at vide at man ikke må spise.

Ud over livsstilsændring med kosten, så har Mishas kursus hjulpet mig med fuldstændig at omlægge mit åndedræt. Det har medført, at jeg selv har fået styr på og kan gøre noget for mit helbred.

De perioder, hvor jeg har haft atrieflimmer, har påvirket mig  psykisk, så jeg er blevet indesluttet og selvcentreret og rigtig træls at været gift med for min kone. Men det har jeg fået lagt afstand til. Nu synes jeg at det er mig, der styrer og kan gøre en masse forskellige ting med mit åndedræt, hvis jeg er bange for at få hjerterytmeforstyrrelse. Eller hvis jeg vågner om natten og mærker at jeg har forhøjet blodtryk, så kan jeg bruge teknikker, som Misha har lært mig.”

 

Ikke mere brug for søvnapnø-apparat

“Jeg har så også ved hjælp af vejrtrækningsteknikkerne kunnet ændre min søvnapnø. Jeg har afleveret mit søvnapnø-apparat, en CPAP-maskine, på hospitalet igen. Via en app, som måler lyden ved søvn løbende, kan jeg konstatere, at jeg nu sover uden søvnapnø.

Jeg er nu 19 uger inde i forløbet og har det rigtig godt med den måde kurset fungerer på, fordi det hele bliver gentaget og samlet op og perspektiveret fra nye vinkler, hvordan man kan hjælpe sig selv.”

 

Atrieflimmer-patient med aktiv hverdag i fuld vigør

“Så understøtter kurset også mit ønske om at leve et aktivt og sundt liv og min glæde ved at bevæge mig. Jeg bevæger mig hver dag. Enten cykler jeg, eller også går jeg eller dyrker fitness. Nogle dage bliver det måske bare en tur på museum, men det bliver altid mindst et par kilometers gåtur og ofte fem eller ti kilometer. Mine cykelture ligger fra 20 til 35 kilometer i øjeblikket. Det forventer jeg at udvikle nu, når jeg får raceren fundet frem igen.”

 

Kan sænke eget blodtryk via åndedrættet

“Jeg blev opereret i august måned. Fra det tidspunkt og frem til 14. november havde jeg nogle atrieflimmer-perioder, som for det meste varede en hel dag. Når jeg har hjerteflimmer, så kan jeg tydeligt mærke at det myldrer i min krop. Det er ikke sådan, at jeg har ondt, men det er fysisk ubehag, det er ligesom din krop den bobler. Og jeg er meget sensitiv hvad det angår, jeg kan for eksempel mærke, hvis mit blodtryk det er steget.

Men via de teknikker, som er i kurset, kan jeg nedsætte mit blodtryk. Jeg kan nedsætte min puls. Jeg kan nedsætte mit blodtryk med 10 til 20 enheder. Det viser mit blodtryksapparat. Og når mit hjerte er så sensibelt, som det er, så gør det en væsentlig forskel.”

 

Print Friendly, PDF & Email

About the Author Carsten Legaard

follow me on:

Leave a Comment:

2 comments
Add Your Reply